Skip to content


Vil du købe min tid?

Selvom jeg har mine egne projekter, så laver jeg af og til arbejde for andre virksomheder.
Det gør jeg primært fordi jeg syntes det er sjovt og fordi det er spændende at hjælpe andre til succes.

Her er lidt spørgsmål og svar:

Kan du hjælpe en virksomhed med at sælge mere på nettet?
Ja det kan jeg som regel. Med mine 15 års erfaring med e-handel, har jeg hjulpet utallige virksomheder til en langt højere omsætning på nettet.
Jeg er ikke den metodiske type der skriver rapporter, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse for hvad der virker og hvad der skal væk og jeg har endnu ikke set en e-butik jeg ikke kan gøre bedre. Faktisk har jeg  mange gange flerdoblet omsætningen i de butikker jeg arbejder med, men som regel er det 10 – 20 % jeg kan hive hjem.

Kan du hjælpe en større virksomhed med en e-handel strategi?
Det har jeg gjort flere gange. Jeg arbejder med både store og små virksomheder og jeg har en god forståelse for store organisationer og de udfordringer det giver politisk og administrativt.

Hvad så med de små virksomheder?
Jeg rådgiver tonsvis af små virksomheder, faktisk hjælper jeg 4-5 stk. hver dag ganske gratis via e-mail. Skal de bruge mere hjælp end det, så kan jeg købes på timebasis via Skype og det har mange draget stor nytte af.

Kan du også rådgive om portaler og communities?
Ja det kan jeg helt sikkert. Jeg var, som du nok ved, en af stifterne af internetportalen Jubii og jeg har været med til at gøre Euroinvestor til Danmarks største aktieportal. Lige nu arbejder jeg med iværksætterportalen Amino.dk som jeg stiftede i 2005 og med Danmarks største kvindesite Minmave.dk, som jeg købte mig ind i i 2009.

Kan du tæske en chef?
Ja det er jeg faktisk rigtigt god til. En af de opgaver jeg ofte får i store virksomheder, er at overbevise bestyrelsen eller direktionen om at bruge mere energi på nettet. Ofte sidder der gode visionære medarbejdere, som kan se de store muligheder på nettet, mens de høje herrer ikke er kommet helt med på vognen. I sådan en situation, kan jeg lave et indlæg der for altid vil få dem til at fatte, at nettet er kommer for at blive og få dem til at forstå, at vi snakker muligheder og potentiale og ikke tidsspilde og nørderi.

Er du ikke meget dyr at arbejde med?
Jo det er jeg nok, men ikke i forhold til den ekstra omsætning jeg kan skabe, eller de penge jeg kan spare dig.
Der er ikke mange der har den erfaring jeg har og du kan være rolig for, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig til at få mere succes.
Dertil vil jeg aldrig sige ja til et job, hvor jeg ikke er sikker på at jeg kan skabe en høj værdi til glæde for dig.

Hvordan foregår et samarbejde oftest?
Der er flere modeller jeg arbejder efter:

- Den billigste er via Skype, hvor jeg f.eks. kan hjælpe dig med nogle konkrete problemstillinger. Vi kan f.eks. dele skærm, så jeg fysisk kan vise dig hvad du skal ændre i din e-butik, eller vi kan snakke sammen om hvilken strategi du skal have i din markedsføring, eller hvad du nu har brug for at vide.
Den model koster 3.500 kr. i timen + moms.

- Den større model er hvor vi mødes f.eks. 3-4 timer og du tømmer min hjerne for alt hvad du vil vide og får adgang til mit store netværk. Jeg får en kort briefing før vi mødes, så jeg kan tænke lidt over dine problemstillinger og give dig mine input.
Den model koster 15.000 kr. + moms og transport fra København.
Skal jeg f.eks. lave et indlæg og/eller forberede mig grundigere, så er prisen 25.000 kr. + moms.

- Advisoryboard er også en mulighed. Har du en rigtig spændende virksomhed som kan have gavn af min viden, så er jeg også åben over for at sidde i dit advisoryboard. Men det kræver at jeg virkelig tænder på opgaven og ved at jeg kan yde en stor indsats over længere tid.
Prisen må vi snakke om, da den afhænger af mødeaktivitet m.m.

- Bestyrelsesarbejde er noget jeg også gør mig lidt i. Jeg sidder i bestyrelsen for BilligVVS og Oplevelsesgaver.dk som begge er meget spændende og succesrige virksomheder. Og kommer den rigtige virksomhed, med de gode mennesker, en spændende opgave og viljen til at betale for den energi jeg lægger i projektet, så kan jeg fristes.

Hvilke virksomheder har du arbejdet med?
Rigtigt mange for at sige det mildt. Jeg arbejder med små virksomhed. som store. Her er nogle af dem: Deloitte, Dancover, Saxo.com, BilligVVS, Pure Lime, Audiomedia, Idenyt, CEGO, Unicef, Click-A-Site, Silvan og mange, mange flere.

Holder du også foredrag?
Ja det gør jeg af og til og jeg blev i 2010 kåret som Danmarks bedste foredragsholder i to kategorier.
Mine emner er iværksætteri, personlig branding, e-handel, branding og sociale medier og så har jeg en super peptalk med “Det gode liv” :-)
Du kan få foredraget via Skype, det fungerer rigtig godt, eller jeg kan holde det hos jer, det er op til jer.

Hvordan kontakter jeg dig?
Det er meget let.
Start med at sende mig en e-mail med dine udfordringer og tanker og så tager vi den der fra.
Du kan fange mig på martin@thorborg.dk

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (66 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading ... Loading ...
Skrevet i .


0 kommentarer

Hold dig opdateret med podcasten, tilmeld dig RSS feedet for kommentarer.